Køb lokalt – ja, hvad ellers?

Vi kan alle gøre en forskel!

Corona-krisen har ændret dagligdagen for mange lokale virksomheder. For lokale butikker, deres leverandører og deres medarbejdere. Fra den ene dag til den anden lukkede Danmark ned, kunderne blev færre og færre, og mange medarbejdere måtte sendes hjem. Nogle måtte desværre afskediges.

Det kan du være med til at ændre på – ved at handle lokalt.

Opfordringen er klar:

Bak op om dine lokale butikker, deres leverandører og deres medarbejdere, så de stadig kan være en del af din dagligdag og din by. De skaber liv og ikke mindst arbejdspladser, både faste jobs til medarbejderne, men også fritidsjobs og elevpladser.

De sørger også for skatteindtægter til kommunen, og flere undersøgelser viser, at når butikkerne m.m. forsvinder, så falder huspriserne markant i byen.

Derfor – bak op om dit lokale erhvervsliv, dine lokale butikker, deres leverandører m.m. Vælger du at handle lokalt, så er du med til at sikre arbejdspladser, skatteindtægter og liv i din by.

Det er lige nu, at vi alle sammen kan gøre en forskel.