Kronik i Børsen - tirsdag 29.marts 2022

Detailhandlen skal ikke være kontanternes holdeplads! 

I store dele af Danmark har banker og sparekasser lukket for kontanthåndteringen og det giver betydelige udfordringer for detailhandlen, der risikerer at skulle opbevare store mængder kontanter og køre langt for at købe nye byttepenge. Udfordringen er stor, for kontantpligten gælder alle danske butikker – men ikke bankerne. Danske Handelsbyer og Dansk Detail efterspørger politisk handling, så detailhandlen ikke bliver kontanternes holdeplads.  

Af: Anders Baagland, formand, Danske Handelsbyer, Nikolai Klausen, direktør, Dansk Detail og WEAR  

Behovet for kontanter har ændret sig markant de seneste 40 år. Kontantpligten blev indført i 1984 i forbindelse med Dankortets fødsel og dengang pålagde man alle butikker at tage imod kontanter - men ikke bankerne. I 1984 var der nemlig ingen, der kunne forestille sig, at bankerne nogensinde ville holde op med at tage imod kontanter. Desværre er muligheden for at indsætte og hæve sine byttepenge næsten forsvundet. Detailhandlen har således overtaget bankernes funktion uden selv at have mulighed for at komme af med kontanterne.  

Eksempelvis har Danske Bank kun fire filialer tilbage med kassebetjening – det er i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Der er altså flere steder i landet, hvor detailbutikker må køre flere hundrede kilometer for at komme til en bank eller sparekasse, der kan håndtere byttepenge. Og man skal være på forkant, for hvis femkronerne slipper op og der skal bestilles nye, skal man i værste fald vente flere uger på nye mønter. Alternativt må de små detailhandelsbutikker opbevare kontanterne i baglokalet, hvilket i høj grad øger risikoen for indbrud. Mange detailbutikker er således nødsaget til at betale et eksternt firma til at håndtere kontanter, hvilke ofte er uproportionalt for en mindre gågadebutik.     

Danske Handelsbyer og Dansk Detail har foretaget en undersøgelse over kontanthåndtering i detailhandlen. Ud af 237 besvarelser angiver 77 pct., at de oplever, at det i løbet af de seneste år er blevet lidt- eller meget vanskeligere at håndtere kontanter og hæve byttepenge.  

Man kan ikke fortænke bankerne i, at de har lukket for kassebetjeningen. For det er omkostningstungt at håndtere kontanter – også for bankerne. Og når bankerne ikke er forpligtet til at håndtere kontanter, så stopper de selvfølgelig med det. Til sammenligning har digitaliseringen af kommunikation og e-mailens udbredelse reduceret antallet af postkasser og dermed Postnords funktion i samfundet. Forskellen er bare, at der fortsat er et stort behov for at kunne komme af med dagens omsætning og hæve nye byttepenge. Og selvom kontantpligten måske i fremtiden liberaliseres ligesom i Sverige, vil der fortsat være et stort behov for bankernes kontanthåndtering.  

For i Danske Handelsbyers og Dansk Details undersøgelse svarer hele 92 pct., at de vil fortsætte med at tage imod kontanter, hvis det bliver frivilligt. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at der fortsat vil være et stort behov for at kunne indsætte kontanter og hæve nye byttepenge uanset hvad lovgivningen siger.

For detailhandlen har hverken lyst eller råd til at afvise kontanter. Turister, der holder ferie i Danmark, betaler i stor stil med kontanter og derfor er behovet for kontanthåndteringen i turistområderne ekstra stort. Især tyske turister er vant til et samfund, der langt fra er så digitalt som vores. I Tyskland er det stadig almindeligt at besøge steder, der ikke tager imod kreditkort, og den vane tager de med sig til Danmark. Hertil kommer vores ældre generation, der render rundt med tykke tegnebøger, fordi de foretrækker at betale med kontanter. Kontanterne er således ikke på vej ud af detailhandlen og derfor bør bankerne ikke udfase kontanthåndteringen.  

Kontantpligten er i øjeblikket til revision i Folketinget og skal 2. behandles i starten af april. I den forbindelse bør Folketingets erhvervsudvalg og i særdeleshed Erhvervsminister Simon Kollerup være opmærksom på, at fundamentet for kontantpligten er, at kontanterne kan cirkulere i samfundet. Hvis man fjerner et vigtigt tandhjul fra kontanternes fødekæde, så ophobes der mønter og sedler i gågadebutikkernes baglokaler.  

Hvis Regeringen virkelig vil øge virketrangen og skabe levende bymidter uden for de fire største byer, bør de mest basale funktionaliteter også være til stede. Derfor mener Danske Handelsbyer og Dansk Detail, at kontantpligten også skal gælde banker og sparekasser.

Danske Handelsbyer og Dansk Detail efterspørger politisk handling, så detailhandlen ikke bliver kontanternes holdeplads.