Rundt i Skobracnhen.dk - Como Shoes - (blog ikke vist)

Susanne Godskesen startede skobutik i Assens, men rykkede til Odense, da der var større kundeunderlag. Hun har helt igennem været omstillingsparat, hun er ukuelig og går ikke på kompromis hverken med sit eget liv eller med hvad hun tilbyder kunderne. De menneskelige relationer vægtes højt - egenskaber, hun tog med fra hendes tidligere arbejde som socialrådgiver.

Hvornår og hvorfor et liv med sko?

-Livet bag disken har altid tiltalt mig, Jeg blev udlært inden for legetøjsbranchen, men fortsatte en årrække inden for modebranchen og var på et tidspunkt butikschef i Regent Sko, fortæller Susanne Godskesen, Como Shoes i Odense.
-Jeg har været "lidt rundt" dér, hvor det gav mening for mig, så da jeg blev gravid med barn nummer to, tog jeg socialrådgiveruddannelsen, som gav mig nogle gode år med arbejdet omkring børn og familierelationer - et fag, som har betydet meget for mig, og som giver en vældig god indsigt i at arbejde med mennesker, der jo er det primære, når man har butik. Men da de store nedskæringer ramte den sociale sektor, indså jeg, at det ville blive for tungt at fortsætte.
-Tilfældigheden i kombination med min baggrund i detail og et "gemt" ønske om at åbne egen butik kom til mig, da en bekendt pludselig en dag spurgte: "Vil du købe min butik"? Jeg tænkte over det i 14 dage, inden jeg tog beslutningen. Det var en lille, men sund butik, som solgte specielle kvalitetssko, og den 1. september 2008 satte jeg nøglen i min egen butiksdør, som dengang var i Assens, fortæller Susanne begejstret.
-Det var 2008, og den berømte og berygtede krise bankede på samme dør. Men hjemmefra havde jeg lært, at man kun skal købe det, man har råd til, så alle tænkelige muligheder blev brugt i etableringsfasen, og på åbningsdagen stod jeg med bare 2000 kr. på hånden. Glad, fri og kampklar! Skoene og jeg havde fundet hinanden.
-Hvad gør jeg så for at komme videre, spurgte jeg mig selv.
-Jeg kendte Trendsales som privatperson og gik ind og oprettede en profil og solgte skoene fra min butik. Jeg solgte og solgte! Folk havde penge mellem hænderne, og jeg havde åbenbart ramt rigtigt med min start, fortæller Susanne med energi i stemmen.


Hvilken type butik?
-Jeg startede med at spørge leverandørerne, hvad de havde at sælge mig og valgte at prioritere det sjove og anderledes, som ikke lå i de andre skobutikker. Det har været min styrke lige siden. Nethandlen var lidt svær i begyndelsen, selv om der egentlig kom godt gang i den allerede som optakt til butikskonceptet, men dengang, for 10 år siden, var der ikke så mange af de mindre skobutikker, der havde egen web-shop.
-Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, og det var bare fedt. Der skete så meget i løbet af et halvt år, og da nabobutikken blev tom året efter, var jeg klar til at udvide - både økonomisk og mentalt, selv om det var et slid. Jeg var alene i butikken de første to år - igen med baggrund i min opdragelse med at man skal ha' penge, før man køber noget! 2009 og 2010 kørte godt uden at jeg mærkede noget til finanskrisen, folk kunne lide mit udvalg og købte godt.
-Men de næste ca. seks år skete der en ændring i byens butiksliv. Det begyndte at tynde ud, assensfolkene begyndte at shoppe uden for byen samt på nettet, og pludseligt blev der for langt mellem kunderne. Assens er en dejlig, men lille by ved vandet. Det er ikke en gennemkørselsby, og selv om jeg havde en del kunder udefra - bl.a. fra Odense, som kom efter de specielle mærker, jeg førte, gik det nu for langsomt. Det blev kedeligt at stå i butik!
-Tallene var ganske vist fine, og webshoppen gik super godt. Der hjalp jeg kunderne alt, hvad jeg kunne. Alle fik hurtigt svar og det tangerede den personlige betjening i butikken. Men pengene er ikke nok, det skal også være sjovt, fastslår Susanne, som samtidig forsikrer, at det er det selvstændige liv i detail, der er drivkraften, og at kædesamarbejde bare ikke passer til hendes temperament og indstilling til, hvordan hun ser på detaillivets udfordringer og frihed.
-Da jeg først var nået til erkendelsen af, at jeg kedede mig uden det tidligere kunde-flow, var det måske tid at sadle om igen. Skulle jeg fokusere på web-shoppen eller skulle jeg gøre noget andet?. Jeg gjorde noget andet - og JEG BLEV! Denne gang blev jeg i min Como Shoes butik, men jeg flyttede den til Odense, hvor jeg havde set en tom butik, som ganske vist lå i den lidt døde ende af gågaden, men jeg tænkte, at når kunderne kunne finde mig i Assens, så kunne de også finde mig her. Prisen for at flytte var høj, og butikken stor, men med reoler som rumdelere og rigelig lagerplads, blev den nye løsning en god løsning. Der var blevet større spillerum og synlighed for de specielle skomærker, jeg havde i butikken, og det var kun godt, at de fik mere plads og synlighed både i udstillingsvinduerne og indenfor.
-I Assens lå 50% af salget i butikken og 50% på nettet, mens vi sælger mere i Odense-butikken end via nettet, forklarer Susanne. Her har vi mange flere sko end i Assens, men huslejen er også fem gange så høj.

Personalet?
-I de første år var "vi" kun mig, forklarer Susanne, -Det var en sport at sælge i butikken og på nettet, men i dag er vi tre ansatte i Como Shoes - min datter på fuld tid, en voksen dame på deltid og mig selv på 30 timer, fordi jeg stadig har eftervirkninger fra en diskusprolaps, jeg pådrog mig en måned efter åbningen af butikken i Odense. Min datter Randi blev ansat allerede i Assens, og sammen er vi et godt team, der fungerer som en slags skofamilie. Det er noget af det vigtigste for en stabil forretning. Jeg har haft unge ansatte, men de skal ofte videre med uddannelse med videre, så de er ikke stabile nok her, konkluderer Susanne.

Indkøb til butikken?
-Vi bruger CIFF rigtig meget, men det er lidt forskelligt om det er to eller fire gange om året, vi tager på messe i København. Vi har en enkelt gang været på GDS i Düsseldorf, men jeg kan bedst lide, at der bag de mærker, vi fører, står en dansk agent. Det giver tryghed, forklarer Susanne. - Vi køber kun ind i damesko. I Assens havde vi ganske vist også sko til mænd, men dem bruger vi ikke vores krudt på mere. Det er kvindernes fødder vi prioriterer, det er dem, der skal ud at gå i vores spændende og ofte farverige sko. Vi går helst udenom det grå-sorte image. Vores største målgruppen ligger fra 35 - 55 år, men alle ved, at selv smarte sko fra et avanceret mærke med succes kan bæres af en stilsikker kvinde på 90+ . Vi prøver selv alle sko, før vi køber til butikken, de skal ikke kun være flotte, men også være rare for fødderne, og alle sko er i vegetabilsk garvet skind. Nogle mærker har vi selv indflydelse på, og hos andre leverandører har vi ofte frit farvevalg. Vi satser ikke på de klassiske sikre sko og støvler, selv om vi også har dem i butikken. Fra finanskrisens tid, erfarede jeg, at hvis man kunne få kunderne til at købe trods pengenød, så skulle skoene være specielle og ikke ligne dem, de havde derhjemme i skabet i forvejen.
-Vi indkøber primært sko, som lokker - sko, som frister over evne, og vi hører ofte: Nej hvor er det spændende med alle de farver. Og de bliver solgt, for der er jo ikke rækkevis af grå-sorte alternativer i butikken. Det er det, vi overlever på, fastslår Susanne.
-Mine kunder er loyale. De kommer fordi, de ved, hvad de kan forvente her - en god skosnak, en kop kaffe og et spændende og personligt udvalg. Derfor er det vigtigt for mig, at mine leverandører forstår mit koncept og så vidt muligt giver mig eneret i byen på bestemte mærker.

Tidens plusser, minusser og fremtidsudsigterne
-Held er en god ven, som mange gange har spillet med mellem linjerne. Nethandlen, der gav penge til at starte ordentligt op og optagelsen hos Trendsales er to gode eksempler. Nye kunder fandt vores butik og blev loyale medspillere. Forstående leverandører og en spændende hverdag er absolut også et plus, og samspillet med kunderne overgår indtjeningsfokus. Redskabet er empati, som jeg har haft med fra arbejdet i socialsektoren, og som er en daglig inspiration her i butikken, fortæller Susanne. Minusserne spiller vi ikke med - det er for kedeligt, slutter Susanne med en tilføjelse, -Rådet til en nystarter i branchen kunne være: Start ikke som selvstændig, hvis du ikke har lyst til at knokle. Betragt butikken som dit tredje barn. Vær engageret og acceptér, at det er hårdt og ofte beskidt arbejde at bære kasser, pakke ud og sætte på plads. Lav research i byen, og køb ind med hjertet!