Når de få, ødelægger det for de mange - (blog ikke vist)

Vi har gennem årene rådgivet i mange sager, hvor der har været større eller mindre personaleudfordringer. Og vi er glade for, at vores rådgivere i rigtig mange tilfælde sammen med ejere, medarbejdere og medarbejdernes organisationer konstruktivt har kunnet løse udfordringerne, så de fleste har kunnet genkende sig selv i løsninger, der har støttet, at parterne kunne komme videre.

Men vi har én type sager, som er mere end vanskelige at have med at gøre, og som uheldigvis kommer til at fylde meget for de involverede. Målt på antal er sagerne ikke mange i det store billede, men for den enkelte virksomhed fylder de meget:

Det er sagerne, hvor en medarbejder bliver sygemeldt, afleverer den ene lægeerklæring efter den anden, ikke medvirker til at gennemføre sygesamtaler og i øvrigt lukker ned for dialogen med virksomheden. På samme tid leverer lægen løbende nye lægerklæringer, kommunen må ikke sige noget, og medarbejderens organisation ikke spiller helt med. Er medarbejderen sygemeldt i forbindelse med f.eks. en graviditet låses situationen helt.


Alting går i stå. Tiden går. Lønkronerne udbetales hver måned. Noget får virksomheden refusion for, men ikke alt. Lægeerklæringerne forlænges stort set pr. automatik flere gange. Der er ingen dialog med medarbejderen. Virksomheden mangler en medarbejder, aner ikke hvordan han eller hun har det og ved i øvrigt ikke om eller hvornår, at han eller hun vender tilbage.


Lige den type sager fylder meget i virksomheden, både økonomisk og administrativt, men også mentalt. Og de sager er simpelthen svære at løse på en brugbar, konkret og derfor tilfredsstillende måde for virksomheden, når ikke alle spiller med, spiller efter fælles regler og et fælles mål.
Mange virksomheder sidder tilbage med en oplevelse af, at i den type sager er der tale om en skævvridning af de regler, der er lavet for at beskytte medarbejderen, men oplevelsen dækker også over, at der er en række regler, der ikke spiller rigtigt sammen.
For naturligvis skal der være regler, der beskytter mod urimeligheder. Men husk også at mange af disse beskyttelsesregler ikke er indført for at understøtte en adfærd oven for. For den adfærd bryder med de intentioner, der ligger bag reglerne, der skal beskytte medarbejderen på arbejdsmarkedet, og den adfærd skaber tvivl om, hvorvidt beskyttelsen er rimelig eller ej. Derfor bør vi tage et opgør med en adfærd som beskrevet oven for, så vi kan se bort fra beskyttelsesbehovet i de relativt få tilfælde, hvor f.eks. en medarbejders adfærd ikke levet op til intentionen og sigtet med reglerne, men i stedet har rettet sig mod en udnyttelse af reglerne.
Ligeledes skal vi i samme omgang have set efter, om der er uhensigtsmæssigheder i samspillet mellem de forskellige regelsæt, der til sammen kan ende med at arbejde imod målet om at få medarbejderen tilbage på arbejdsmarkedet.